Dom mod en tjenestemand i Tårnby k.

Udskrift af dom

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 12. september 2012 i sag nr. BS 13A-6485/2010:

Chafførernes Fagforening, København som mandatar for

Svanevej 22

2400 København NV mod

Tårnby Kommune

Tårnby Rådhus Amager Landevej 76

2770 Kastrup

 

Sagens baggrund og parternes påstande.

 

Denne sag, der er anlagt den 27. oktober 2010, vedrører sagsøgers krav om torts godtgørelse i anledning af hans afskedigelse og spørgsmålet om hans pensionsanciennitet

Chaufførernes Fagforening har som mandatar for sagsøger, XXXXXXXX, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Tårnby Kommune, skal betale

350.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.

Chaufførernes Fagforening som mandatar for xxxxxxx har endvidere nedlagt påstand om, at Tårnby Kommune tilpligtes at anerkende, at xxxxxxx har krav på egenpension med en pensionsalder på 24 år.

Tårnby Kommune har overfor begge påstande nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

§ 218 a.

Oplysningerne i sagen.

xxxxxxxx blev deltidsansat som brandmand ved Tårnby Kommune med virkning fra den l. september 1985 og med virkning fra den l. oktober 1986 blev han fuldtidsansat brandmand samme sted. Fra den l. marts 1994 blev Dennis Nordin ansat som underbrandmester. I perioden fra den l. februar 1992 til den 3O. april 1994 var tillige ansat som deltids­ brandmand i kommunen.

 

 

 

 

STD06 J 446-SO J -Sro J -K 19•-TJ-LO J -MOO-IDJ9

Den 16. februar 2004 var xxxxxxx til omsorgssamtale på grund af et sygefravær på mere end 20 dage. I referatet af samtalen er under "årsag" an­ givet:

"er jævnligt plaget af hovedpine, som evt. kan skyldes tør luft. De lange sygefravær skyldes dårligt knæ og ryg. Ellers ingen umiddelbare forklaringer på øvrig sygefravær."

Den 28. oktober 2005 kom XXXXX til skade ved et trafikuheld i forbindelse med, at han i sit arbejde kørte motorcykel. Ifølge indberetningen af arbejdsulykken kom XXXXXX til skade med venstre underben og knæ samt ryg.

Den 9. juni 2006 var XXXXXXX på ny til omsorgssamtale som følge af, at han havde haft 29 sygedage på l år. Under "årsag" i referatet af samtalen anførtes: "Betændelse i mundhule og dårlig ryg. Det tidligere fravær skyldes specielt den dårlige ryg."

Den 22. januar 2007 var XXXXXX til en opfølgende omsorgssamtale. Af referatet fremgår blandt andet:

"XXXXXX har siden omsorgssamtalen i juni 2006 haft 2 sygeperioder a 2 dage, hvilket bringer totalen op på 11 sygedage og 4 sygeperioder. Det laveste i mange år, hvilket er tilfredsstillende. Det forventes, at sygefraværet i 2007 ikke stiger."

Den 29. oktober 2008 afgav læge Henrik Keller erklæring om, at XXXXXXXX skønnedes at ville være arbejdsudygtig på grund af sygdom frem til l. januar 2009.

Den 28. september 2009 afgav læge Henrik Keller erklæring om, at XXXXX skønnedes at ville være sygemeldt fra den 31. august 2008 og yderligere 3-4 uger fra erklæringens dato.

Den 29. oktober 2009 skrev Tårnby Kommune til XXXXXx blandt andet:

I forbindelse med at De indenfor 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i mere end 120 dage, skal man anmode Dem om inden den 13.11.2009 at indhente en erklæring fra Deres læge om samtlige sygdomsfænomener, diagnose samt udtalelse om udsigterne til arbejdsførlighed med henblik på genoptagelse af tjenesten."

Den 6. november 2009 svarede læge Henrik Keller blandt andet:

 

"XXXXXXXXhar dels været sygemeldt pga. navlebrok, som han blev opereret for.

Derefter har der været fod smerter (slidgigt?)

For nogle måneder siden infektion i knækket tand. I efterforløbet rygsmerter.

Bliver i øjeblikket udredt for ture vise mave smerter og vægttab."

Den 17. november 2009 indstillede Henning Vestergaard, at XXXXX blev afskediget. Af indstillingen fremgår blandt andet:

Underbrandmester XXXXXXX har i år til dato haft 93 sygedage fordelt på 3 perioder. I 2008 havde han 102 sygedage fordelt på 3 perioder.

Udover dette har XXXXXXX gennem de sidste mange år, haft et sygefravær som har ligget langt over gennemsnittet.

Det meget store sygefravær influerer i en sådan grad på driften, at det ikke længere kan accepteres. Dels er der udgiften til overarbejdsbetaling og dels mandskabets indskrænkede muligheder for frihed (afspadsering, fridage, frihed til uddannelse m.m.). Især muligheden for frihed er problematisk, idet der pga. afløsning af døgnvagter ved sygdom, kurser m.m. genereres store mængder afspadseringstimer. Med det meget omfattende sygdomsforløb har jeg ikke længere tiltro til at XXXXs' almene helbredstilstand bliver forbedret og dette er ikke foreneligt med på hans funktion på brandstationen, som indebærer løft af personer for hjemmeplejen, løft afhjælpemidler og ikke mindst indsats i brand- og redningsaktioner.

Det indstilles derfor, at underbrandmester XXXXXXX ansættelsesforhold på brandstationen, bringes til ophør hurtigst muligt.

Samtidig anmodes der om, at XXXXXX fritages for tjeneste i opsigelsesperioden, af hensyn til ovenstående vedr. hans almene helbredstilstand samt kontinuiteten i vagtplanlægningen.

Den 27. november 2009 opsatte beredskabschef Henning Vestergaard et opslag på brandstationen med følgende orientering:

"Jeg har desværre set mig nødsaget til at indlede en afskedigelses procedure for XXXXXX, pga. hans store sygefravær de sidste par år. Økonomiudvalget tiltrådte O&P's indstilling vedr. dette i onsdags. Jeg har d.d. afholdt en tjenstlig samtale med XXXX og brandfolkenes organisation.

Han har nu en måneds høringsfrist, hvorefter Økonomiudvalget vil træffe en endelig afgørelse om hans afskedigelse.

Det er indstillet at hans sidste ansættelsesdag bliver den 31.3.2010.XXXXX er blevet fritaget for tjeneste i hørings- og opsigelsesperioden."

Ved brev af l. december 2009 foretog Tårnby Kommune høring af XXXXX, idet kommunen blandt andet skrev:

"Organisations- og Personaleafdelingen har fra Teknisk Forvaltning modtaget meddelelse om at De har et for højt fravær samt at man ikke har tillid til at Deres almene helbredstilstand forbedres, hvilket er uforeneligt med virksomhedens drift.”

Derfor agter vi at afskedige Dem i henhold til tjenestemandsregulativets§ 29.

De har i henhold til Forvaltningslovens § 19 (vedlagt som bilag) ret til at udtale Dem før en eventuel afskedigelse finder sted.

Hvis De ønsker at gøre brug af denne ret skal udtalelsen være Organisations- og Personale­ afdelingen i hænde senest den 23.12.2009.

Ved afskedigelse er De berettiget til ordinær egenpension."

Ved brev af25. februar 2010 afskedigede Tårnby Kommune XXXXXX, idet kommunen skrev blandt andet:

”Det skal herefter meddeles at Kommunalbestyrelsen af driftsmæssige årsager (for højt fravær samt manglende tillid til at Deres almene helbredstilstand forbedres) har set sig nødsaget til at meddele Dem afsked med pension til udgangen af maj måned 20 l O. Afskedigelsen finder sted i henholdt til § 29 i tjenestemandsregulativet I opsigelsesperioden er De fritaget for tjeneste.

De er ved fratrædelsen berettiget til egenpension ....

Med en pensionsalder på 23 år udgør egenpensionen kr. årligt (sats pr. 1.10.2009) som kommer til udbetaling med pr. md.- kr. fra den 1.6.2010.

 

 

 

Forklaringer.

 

Der er afgivet forklaring af XXXXX, Helle Poulsen, Hustruen, Per Kjeldsen, Jan Hvalsøe og Henning Vestergaard.

 

XXXXXX har forklaret, at han er uddannet elektriker. Mens han var deltidsansat brandmand, kørte han hyrevogn. Tage Myhre bad ham søge en fast stilling som brandmand, og fra den l. oktober 1986 var han fuldtids­ ansat og ophørte med at køre hyrevogn. Han blev som den første efteruddan­ net som røgdykkerinstruktør. I 1992 blev han tillige deltidsansat og bestred dermed 1 stilling. Da han blev underbrandmester, var det et krav, at han opsagde sin deltidsstilling, selv om han gerne ville være fortsat. En underbrandmester er holdleder og har samme uddannelse som indsatslederen.

Som underbrandmester havde han vagt i 24 timer og derefter tre døgn fri. I 2003 fik han et motorcykeltillæg, idet han kørte en specialudviklet motorcykel til brug for slukning af brande i eksempelvis tunneler. Da han var til første omsorgssamtale, troede han, at hans hovedpine skyldtes, at han havde fået sukkersyge. Han er efterfølgende kommet til den konklusion, at hans hovedpine må skyldes dampe, han har været udsat for (på den nye station).

 

 

Vedrørende hans dårlige knæ forklarede han, at han i 1992 blev opereret for en fodboldskade i menisken og korsbåndet i det ene ben. Han fik efterfølgende korsbåndet i det andet knæ opereret på et privathospital. Hans dårlige ryg blev konstateret af brandvæsnets læge, som sagde, at han havde skæv ryg, og han blev sendt til kiropraktor, hvor han skulle have vredet ryggen på plads.

Han mindes ikke, at der skete en egentlig opfølgning på sygesamtalen i juni 2004. I 2005 blev han i forbindelse med sit arbejde under kørsel af motorcykel påkørt af en anden motorcykel. Han fik et slag på venstre knæ og fik et kraftigt vrid i ryggen. Han blev indkaldt til den anden omsorgssamtale, fordi han havde haft sygefravær som følge af arbejdsulykken. Han skulle sørge for, at ryggen blev trænet. Han havde også en sygdom i mundhulen.

Da han var til personale udviklingssamtale i 2008, var der ikke bemærkninger til hans indsats, og han har ikke fået nogen advarsler. Da han fik brok, troede han først, at han havde fået mavekræft. Han, og en anden brandmand og en servicemedarbejder fra Tårnby Kommune skulle bære en el-seng ned. Da de bar den ned, fik han pludselig et smæld i maven. Hans mave kom til at se mærkelig ud lige over navlen, idet der opstod en bule. Der er 3-4 Brandmænd på stationen, der har set det. De opfordrede ham til at søge læge.

Efter, at han var blevet opereret og kom tilbage på arbejdet den 13. december 2008, for talte han Henning Vestergaard, at det der var sket i forbindelse med løftet af el-sengen. Hverken han eller Henning Vestergaard tænkte over, at det var en arbejdsskade.

Da han var til lægen i forbindelse med, at han havde fået brok, sagde han ikke til lægen, at det var sket som følge af et løft på arbejdet. Han genoptog sit arbejde pr. l. januar 2009. Den l. august 2009 havde han været på 24 timers vagt en torsdag.

Om fredagen 12.50 vågnede han med tandpine og ringede til tandlægen, men han kunne ikke få en tid før om tirsdagen. Fra fredag til mandag spiste han meget medicin. Om mandagen kontaktede han på ny tandlægen og fik en tid samme dag. Tandlægen konstaterede, at han havde fået betændelse i kæben, og tandlægen kunne ikke gøre noget. Han mener, at den megen medicin, han havde indtaget, som førte til, at han fik forstoppelse og smerter. Hans læge besluttede så, at han skulle undersøges akut.

Hans ryg blev undersøgt, men der blev ikke fundet noget, og der blev taget mange blodprøver. Han blev undersøgt på mange måder, og det var en smertefuld periode. I starten underrettede han selv Henning Vestergaard om, hvilke undersøgelser han gennemgik, men da det blev for smertefuldt overtog hans kone, Birthe. Henning Vestergaard sagde ikke noget om, at han risikerede, at blive fyret på grund af sit fravær.

Da han fik lavet en gastroskopi, blev det konstateret, at han havde mavesår.

Efter den første pille var han smertefri. Han kunne ikke komme med en lægeerklæring inden den 13. november, da han var til undersøgelse denne dag. Efter at lægen havde konstateret, at han havde mavesår, ringede han til Henning Vestergaard om lørdagen og sagde, at han var klar til den vagt, han skulle have om søndagen. Henning Vestergaard var tvivlende overfor, om han kunne være klar søndag, og sagde, at de havde sat en anden mand på. Det var usædvanligt, at han ikke bare kunne sige, at han gerne ville tage vagten, idet det var sædvanligt, at man kunne melde sig rask til en vagt med kort varsel. Om mandagen ringede han igen til Henning Vestergaard på brandstationen, hvor han fik at vide, at Henning Vestergaard var på kommunen. Kl. 15.15 fik han fat i Henning Vestergaard, som sagde, at han ikke skulle møde, og at der ville komme et brev.

Han havde ikke sygemeldt sig igen. Han sagde til Henning Vestergaard, at det var meget godt, at han ikke havde været på vagt om søndagen på grund af hans slidgigt. Han blev indkaldt til en tjenestelig samtale på kommune og blev anbefalet at tage en tillidsmand med.

Det viste sig, at kommunen ikke ville høre på ham, idet beslutningen om afskedigelse var truffet.

Under samtalen sagde han, at han var ansat pr. l. september 1985, og at han var lovet at få sin anciennitet med. På mødet sagde han også, at han havde været ansat i 24 år. Han hørte ikke noget om, at der ville blive sat en seddel op på stationen. Da han kom ned på stationen for at hente sine ting, fik han af en kollega at vide, at der var blevet sat en orientering op, og han blev tilbudt en kopi af orienteringen. Den sad på en opslagstavle så alle der kom på stationen kunne se denne seddel.

Når han blev syg, blev der taget en, der ikke havde vagt, til at tage vagten. Efterfølgende fik han en vagt for andre, når de var syge. Sygedage var ikke velset, fordi han var med i et beredskab. I begyndelsen af hans ansættelse var hans forhold til Henning Vestergaard godt. Det ændrede sig imidlertid, bl.a. fordi han var formand for Brandmændenes Idrætsforening, og Henning Vestergaard var på grund af sin stilling tvunget til at være fuldt medlem og skulle derfor betale 30 kr. om måneden i kontingent. Det ønskede Henning Vestergaard ikke. Henning Vestergaard bad om at blive passivt medlem, så han skulle betale mindre. Der opstod derfor et modsætningsforhold mellem ham og Henning Vestergaard. Da man overvejede at gå over til 2x24 timers vagter, protesterede han imod dette, hvilket også gav en dårlig stemning.

Efter, at han er blevet afskediget, har han været syg en uge og to dage med influenza i 2010. Han har slet ikke været syg i 2011 eller 2012. Efter afskedigelsen har han søgt flere stillinger i kommunen uden at få dem. Han har søgt 2-3 stillinger i kommunen uden at få dem. Han har ikke været til samtale vedrørende nogen af jobbene. Når han fik afslag, fik han blot at vide, at han ikke havde fået jobbet, og at der havde været et bestemt antal ansøgere.

Alle afslag er underskrevet af Helle Poulsen.

I september 2011 blev han af jobcenteret sendt ud til Jan Hvalsø til en samtale til vedrørende et løntilskuds job. Der var et ledigt job. Jan Hvalsø skulle bruge en mand på en byggelegeplads.

Efter samtalen sagde han til Jan Hvalsø, at han havde en fornemmelse af, at Jan Hvalsø ikke måtte ansætte ham. Jan Hvalsø sagde, at han ville undersøge det, og efter tre kvarter fik sagsøger at vide, at han ikke kunne blive ansat. Sagsøger har ikke haft ansættelse andre steder siden afskedigelsen, men har været til samtale andre steder.

Helle Poulsen har forklaret, at hun blev personalechef i Tårnby Kommune i august 2009. Hun tager sig bl.a. af lønforhandlinger og afskedigelser. Det er økonomiudvalget, der har beslutningskompetencen i afskedigelsessager.

Henning Vestergaard har ikke kunnet beslutte at indlede afskedigelsessag. Vidnet skal vejlede økonomiudvalget. Arbejdsskader vil altid blive indberettet. Kommunen har ikke nogen interesse i ikke at indberette en arbejdsskade.

En arbejdsskade koster ikke kommunen noget.

I efteråret 2009 kontaktede Henning Vestergaard vidnet vedrørende afskedigelsen af sagsøger. Ved afskedigelser er det altid hensynet til driften, der vurderes. Man har fra kommunens side ikke betvivlet, at sagsøger har været syg. Ved beredskab skal andre imidlertid tage over ved sygdom. Det koster ca. 12.000 kr. om måneden i pension at have afskediget sagsøger. Man har foretaget en vurdering af udgiften og ulempen ved fremtidig sygefravær. Sagsøgers sygehistorie viser, at han har haft mange forskellige sygdomme, hvilket viser et generelt dårligt helbred. Økonomiudvalget får alle oplysninger i sagen, før der træffes afgørelse. Det er den enkeltes sygefravær, der vurderes, og sagsøgers sygefravær var højt. Med sagsøgers sygefravær var der tilstrækkeligt grundlag for at træffe beslutningen. Der har ikke været andet end sygefraværet inde i vurderingen. Vidnet har ingen erindring om, hvorvidt kommunen bad om dokumentation for, om sagsøger var udredt. Det er Henning Vestergaards indstilling af sagen og personaleafdelingens erfaring, der ligger til grund for afgørelsen.

Ud over de tre sygdomsforløb, efter henholdsvis uheldet med motorcyklen, sagsøgers brok og hans mavesår, har vidnet også hørt om, at sagsøger havde podagra og dårlige tænder. Alle sagsøgers sygdomme indgik i beslutningen. Lægeerklæringen, hvoraf det fremgik, at sagsøger var udredt, indgik i vurderingen og er vægtet i forhold til de øvrige oplysninger på grundlag af personaleafdelingens erfaring.

Sagsøger er ikke generelt blevet udelukket fra et job i kommunen. Hun ser ikke alle ansøgninger, før hun underskriver brevene med afslag. Hun har ikke talt med Jan Hvalsø om, hvorvidt Jan Hvalsø kunne ansætte sagsøger.

Et løntilskudsjob skal være annonceret, og det skal gå via tillidsmanden. En medarbejder kan godt have vejledt konkret om ansættelse af sagsøger i lyset af det tidligere sygdomsfravær. Hvis der eksempelvis var gået fem år og havde været ansættelse ind imellem, kunne det godt have været muligt at ansætte sagsøger. Hvis der kommer oplysninger frem om tidligere ansættelser, vil man tage en reference. Sagsøgers pensionsberegning og indplacering er sket i henhold til reglerne. Der eksisterer ikke nogen regel om, at deltidsstillinger tæller med ved pensionsberegningen. Der er mulighed for at søge om at få sin løn anciennitet med over ved overgang fra deltidsstilling til fuldtidsstilling, men det har ikke konsekvenser i forhold til pensionen. Det er der ikke hjemmel til.

Sagsøgerens hustru har forklaret, at hun, da sagsøger havde mavesår, blev bedt om at kontakte Henning Vestergaard. Sagsøger var på det tidspunkt i et smertehelvede og kunne ikke selv ringe. Hun mener, hun har ringet til Henning Vestergaard en 4-5 gange. Hun har gjort det, bl.a. når der forelå en mulig hed for en undersøgelse, og når der forelå en afklaring. Hun følte ikke, at Henning Vestergaard havde empati, men han tog det, hun sagde, ad notam. Henning Vestergaard gav ikke udtryk for, at sagsøger kunne risikere at blive fyret. Sagsøger havde det ubestrideligt dårligt og tabte 20-25 kg, mens han var syg. Kommunen blev orienteret om, at sagsøger havde fået konstateret mavesår. Efter at sagsøger fik medicin, ophørte hans smerter med det samme. Sagsøger tager idag ikke medicin, og hans helbred er ikke til hinder for, at han kan arbejde.

Henning Vestergaard har forklaret, at han er beredskabschef i Tårnby Kommune, hvor han har været i tolv år. Han tager sig af budget, regnskab for personalet og det civile beredskab. Der er 17 brandfolk i dagsstyrken. I dag­ timerne er der altid otte mand på vagt. Efter arbejdstids ophør er der to mand med mulighed for at kalde andre ind ved alarm. Dagtimerne går fra kl. 8 til kl. 16. Sygemeldinger skal ske inden kl. 7 til den vagthavende brandmester. Han er ikke selv involveret i det.

Sygemeldinger har ikke konsekvenser i det daglige, idet der altid er tre mand i overskud. Ved længere tids sygdom opstår der problemer, idet man også skal dække anden sygdom, kurser, mv. Personer, der kaldes ind, skal have overtidsbetaling. Ved længere tids sygdom flyttes en anden person fast ind og har vagter, og dermed får den pågældende ikke overtidsbetaling.

Det har ikke været reglen, at man skulle tage andres vagter senere, hvis andre havde taget ens vagter på grund af sygdom.

Relationen mellem sagsøger og vidnet har været professionel. Sagsøger har altid været høflig, korrekt og faglig dygtig. Han kan ikke bekræfte, at der skulle være et modsætningsforhold mellem ham og sagsøger.

Sagsøger har engang givet udtryk for, at han ikke brød sig om vidnet, men at det ikke ville få indflydelse på deres arbejde. Vidnet syntes, det var mærkeligt, at han fik den oplysning.

Da sagsøger søgte brandmesterstillingen, sagde vidnet, at det ikke ville kunne fungere, da sagsøger udtrykkeligt havde givet udtryk for, at han ikke kunne lide vidnet.

Det er korrekt, at vidnet har glemt sagsøgers 20 års jubilæum.

Han har også på et tidspunkt sagt til sagsøger, at det ikke var okay at ryge ud af vinduet, idet der alligevel ville komme til at lugte af røg i lokalet.

 

I 2005 blev det anmeldt som en arbejdsskade, at sagsøger var væltet (Påkørt ifl. politirapport) på brandmotorcyklen i arbejdstiden.

Sagsøgers sidste omsorgssamtale fandt sted i 2007.

I 2008 havde sagsøgeren flere helbredsmæssige problemer, bl.a. med tandsmerter og mavesmerter. Første gang, han hørte, at sagsøgers brok skulle være opstået på grund af en arbejdsskade, var på et møde, efter at afskedigelsessagen var indledt. Han har ingen erindring om, at han skulle have hørt det før. Hvis han havde fået oplyst, at det var en arbejdsskade, ville han have anmeldt det.

Vidnet har ikke interesse i ikke at søge en arbejdsskade anmeldt.

Der blev ikke holdt omsorgssamtaler, da sagsøger var syg med mavesmerter, da der ikke var behov herfor, idet han telefonisk fik besked hver

14. dag om, hvordan sagsøgers sygdomsforløb udviklede sig.

Formålet med omsorgssamtaler er at få folk tilbage på arbejdet.

Sidst i sygdomsperioden var det primært sagsøgers kone, vidnet talte med. Det var hans indtryk, at sagsøger havde det for dårligt til selv at ringe. Sagsøgers kone gav selv udtryk for, at hun var bekymret for, at sagsøgers fravær kunne føre til afskedigelse. Hertil har vidnet sagt, at han ikke kunne afvise, at det kunne ske. Han har ikke sagt udtrykkeligt, at sygdomsfraværet kunne føre til afskedigelse. Han kan ikke huske præcis, hvornår han indledte afskedigelsesforløbet, men det var før, mavesåret var konstateret.

Da han fandt, at sagsøgers sygefravær var mere, end brandvæsenet kunne tåle, kontaktede han kommunens personaleafdeling. Han kan ikke sige, om han havde en dialog med kommunens personaleafdeling, før han skrev sagens bilag 23.

Det er personaleafdelingen, der har bedt ham om at lave sagens bilag 27.

Det er svært at sende folk på kurser og uddannelse, når nogen er langtidssyge. Det var vidnets indtryk, at sagsøgers helbred skrantede meget. Ud over sagsøgers sygedage, var der dage, hvor sagsøger gik hjem, fordi han havde fået det dårligt.

Efter, at sagsøger havde fået afklaret, at han led af mavesår, ringede han til vidnet og sagde, at han ville melde sig rask allerede om søndagen, hvor han skulle have haft en vagt. Sagsøger sagde endvidere, at han godt stadig kunne få lidt ondt. Vidnet sagde, at der var sat en anden mand på vagten, og at de kunne snakkes ved om mandagen. Om mandagen ringede sagsøger og sagde, at han havde fået det værre. Vidnet har ikke bedt sagsøger om at blive hjemme ind­ til den tjenstlige samtale. Vidnet kan ikke afvise, at sagsøger var rask den

27. november 2009, men det var historikken, der var afgørende for hans ind­ stilling. Vidnet overvejede ikke, at sagsøger skulle have en mulighed for at komme tilbage efter sin sygdom, da sagsøger tidligere har været rask imellem sine sygdomsperioder. Ud over sygdom efter motorcykelstyrtet, brok og mavesår havde sagsøger også haft tandsmerter, hovedsmerter og problemer med fødderne. Han overlod det til personaleafdelingen at vurdere, hvad der skulle til, for at sagsøger kunne afskediges.

Det var personaleafdelingens repræsentant Majbritt Gylden, der udtalte, at kommunen endnu ikke havde modtaget fyldestgørende materiale som anført i mødenotatet af 27. november 2009, sagens bilag 28. Det er ikke vidnet, der beder om dokumentation for sygdom.

På afskedigelses tidspunktet, var det uden betydning, om sagsøger var udredt. Sagsøgers sygdom har aldrig været til hinder for, at der kunne sættes et beredskab.

Han hængte en orientering op den 27. november 2009, da der havde været stor interesse for, hvad der skulle ske i forhold til sagsøger. Vidnet havde tidligere hængt opslag op. De havde nogle måneder tidligere haft en sag om to medarbejdere, der var mistænkt for sexmisbrug, og de øvrige medarbejderne gav udtryk for, at de gerne ville have været orienteret noget tidligere. Medarbejderne blev også orienteret om sagsøgers afskedigelsessag pr. mail, men ikke alle havde en mailadresse. Orienteringen blev sat op på opslags­ tavlen i remisen, hvor der ikke er offentlig adgang, men der kommer under­ tiden andre f.eks. børnehaver eller folk, der skal på kursus i førstehjælp.

Hans opgørelse af fravær i sagens bilag B omfatter alle undtagen bered skabschefen og en teknisk medarbejder. Sygedage er dage, hvor man ikke har været på arbejde på grund af sygdom. Vidnet har sammenlignet sagsøger med de øvrige medarbejdere samlet, da der ikke var andre medarbejdere, der "stak ud". Der var en, der havde cancer og fik lov at dø i stillingen, og der var en, der havde diskusprolaps, og blev opereret herfor. Han ikke kan sige, om søjlen for 2009 i bilag B vedrører hele året eller kun en del. Opgørelsen af sygedage, som fremgår af sagens bilag 36, er de tal, som han har anvendt ved udarbejdelsen af sagens bilag B. Vidnet kan ikke afvise, at det er en fejl,når der i bilag 36 står 16 sygedage i 2004, mens der i bilag 43 er registreret 3 sygedage. Det er en fejl, at der alene står 3 sygedage i bilag 43 for 2004. Vidnet er i besiddelse af kommunens oplysninger sygefravær, og derfor kan han sige, at der mangler dage i bilag 43. Vidnet er ikke bekendt med, om man andre steder i kommunen har fået besked om, at sagsøger ikke måtte ansættes på grund af sygefravær.

Jan Hvalsø forklarede, at han er leder af en daginstitution med en byggelegeplads på Kongelundsvej. Vidnet havde en jobsamtale med sagsøger i september 2011. Der var ikke tale om en ansættelsessamtale. Sagsøger kom og spurgte, om der var en stilling. Vidnet svarede, at der ikke var en stilling, men at der måske var mulighed for, at der kom en stilling. Sagsøger havde et papir med fra jobcenteret Vidnet kunne ikke alene beslutte at ansætte sagsøger.

Det skulle ske i fællesskab med tillidsmanden. Vidnet var ikke afvisende over for sagsøger. Sagsøger sagde selv, at han havde en sag kørende med Tårnby Kommune. Muligvis sagde han, at der var tale om en afskedigelsessag.

Vidnet ringede til personaleafdelingen. Han ved ikke, hvem han talte med.

Vidnet fortalte, at han havde fået en henvendelse fra sagsøger vedrørende ansættelse. Han fik at vide, at der ville blive ringet tilbage til ham.

Da der blev ringet tilbage, fik han at vide, at han skulle undgå at ansætte sagsøger.

Han fik ikke nogen forklaring herpå. Det er fast procedure, at kontakte personale afdelingen, når der skal ansættes. Vidnet havde ikke nogen ledig løntilskuds­ stilling, idet der allerede var ansat en i stillingen.

Personer, som er ansat i løntilskudsstillinger hos ham, bliver ansat for et halvt år ad gangen med mulighed for, at kontrakten kan forlænges.

Hvis en stilling skal besættes, skal der være en ledelsesrepræsentant, en pædagog/pædagogmedhjælper og tillidsrepræsentanten til stede, når der skal afholdes ansættelsessamtale.

Arbejdet i løntilskudsstillingen består i forefaldende arbejde. Der er tale om arbejde, der skal opkvalificere den pågældende person, så vedkommende kan komme videre i samfundet.

Ved fastansættelse skal der indhentes mindst to referencer. Vidnet opfattede beskeden fra personaleafdelingen som et godt råd og ikke som et pålæg.

Hvis der havde været en ledig stilling, og det var kommet på tale at ansætte sagsøger, ville han have taget en reference hos den tidligere arbejdsgiver, dvs. brandstationen.

Per Kjeldsen har forklaret, at han er uddannet automekaniker. Han er brand­mand på Frederiksberg. Han har været næstformand i Brandmændenes

Organisation. Han skulle være bisidder for sagsøger og deltog sammen med sagsøger i mødet den 27. november 2009.

Samtalen tog hurtigt karakter af, at man ville afskedige sagsøger på grund af sygefravær.

Sagsøger oplyste på mødet, at han var raskmeldt.

Kommunen havde selv indhentet oplysninger fra en læge. Lægen havde ikke givet alle de oplysninger, kommunen havde anmodet om.

Vidnet opfordrede til, at kommunen afventede de oplysninger.

Dette ønskede kommunen ikke.

Det var ikke hans opfattelse, at kommunen var lydhør. Det virkede som om, at de havde besluttet, hvad der skulle ske.

Han kan huske, at de talte om, at sagsøger skulle undersøges på arbejdsmedicinsk afdeling, men han kan ikke huske, om det skete.

Han ved ikke, om der kom svar på brev af 16. december 2009 fra Brandfolkenes Organisation.

På det tidspunkt var han stoppet og havde ikke mere med sagen at gøre.

Parternes synspunkter.

 

Chaufførernes Fagforening som mandatar for xxxxxxxx har i på­ standsdokument af 19.juli 2012 anført følgende:

 

"Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende,

at opsigelsen af sagsøgeren, der er tjenestemand, er usaglig og truffet på et ufyldestgørende grundlag,

at opsigelsen blev iværksat uden forudgående gennemførelse af sæd­ vanlige omsorgssamtaler med sagsøgeren,

 

at opsigelsen blev begrundet med "manglende tillid til, at (sagsøgerens) helbredstilstand forbedres", uagtet sagsøgeren i høringsfasen indhentede og fremlagde en udtalelse fra Bispebjerg Hospital, Arbejds- og Medicinsk Klinik, hvor det konkluderes, at der ikke foreligger helbredsmæssige hindringer for sagsøgerens genoptagelse af arbejdet,

 

at det i øvrigt fremgår af de fremlagte lægelige oplysninger om sagsøgeren, at hans tidligere sygefravær skyldtes brok (som han er opereret for) samt mavesår (som han nu er behandlet for),

at sagsøgte ikke forud for opsigelsen tilbød sagsøgeren omplacering,

at sagsøgte - i strid med alle regler om tavshedspligt - og inden der blev truffet en formel beslutning om afsked af sagsøgeren, den 27. november 2009 ophængte en orienteringsskrivelse på et offentligt tilgængeligt sted på Tårnby Brandstation, med en oplysning om, at der på grund af stort sygefravær var indledt en opsigelsessag mod sagsøgeren, og atsagsøger på den baggrund har krav på en godtgørelse - eller erstatning - jfr. Erstatningsansvars lovens § 26- der størrelsesmæssigt bør fastsættes til kr.

Sagsøger bestrider i øvrigt rigtigheden af den af sagsøgte som bilag B frem­ lagte oversigt over sagsøgers sygefravær. Sagsøger gør i tilslutning hertil gældende, at oversigten for så vidt angår 2009, uretmæssigt medtager en lang periode, hvor sagsøger ikke var sygemeldt.

Der henvises her til de fremlagte bilag 47-51.

Det gøres videre gældende,

at sagsøgte - efter afskedigelsen af sagsøger- uretmæssigt har besluttet, at sagsøger ikke må få ansættelse i nogen stilling i Tårnby Kommune, hvilket er blevet bekræftet af institutionsleder ved den Kommunale Institution, Byggelegepladsen Kongelundsvej, Tårnby, Jan Hvalsøe, og at denne klart ulovlige beslutning om udelukkelse fra ansættelse inde­ bærer et alvorligt indgreb overfor sagsøger, der også berettiger ham til en godtgørelse. Der henvises her specifikt til Højesterets flertal i Højesterets dom af den 30. oktober 1991, gengivet i UfR1991.973H.

I udmålingen af godtgørelsen/erstatningen bør der i øvrigt lægges vægt på, at sagsøgeren har været ansat uafbrudt- og til tider i to stillinger hos sagsøgte siden l. september 1985, og således har været ansat i 24 år og 9 måneder på tidspunktet for opsigelsesvarslets udløb, at sagsøgeren derfor - hvis han var funktionær - havde krav på godtgørelse efter Funktionærlovens § 2 a, svarende til tre måneders løn, og efter Funktionærlovens § 2 b, i op til seks måneders løn, at opsigelsen - der er usagligt begrunde - er et meget markant indgreb i sagsøgerens fremtidige muligheder for at erhverve sig et andet arbejde med tilsvarende sikkerhed i ansættelsen og indtjeningsmulig­ heder, og at sagsøgtes bevidste tilsidesættelse af reglerne om tavshedspligt - ved ophængning af notitsen i sagens bilag 30- er en meget væsentlig krænkelse af sagsøgerens person, der har påført ham stor skade.

Til støtte for påstand 2 gøres det gældende, at sagsøgeren på opsigelses tidspunktet har været ansat hos sagsøgte i 24 år og 9 måneder, at deltidsansættelse efter fast praksis- herunder hos sagsøgte med­ regnes med 50% ved beregning af pensionsalder, og at sagsøgeren derfor har krav på pension svarende til en pensionsalder på 24 år.

PROVOKATIONER:

I sagsøgerens replik af den 6. september 2011 er fremsat følgende opfordringer ,

Sagsøgte opfordres til at dokumentere de tal, der ligger til grund for opgørelsen i bilag B, med angivelse af de korrekte sygdomsperioder for sagsøge­ ren og de øvrige ansatte.

Sagsøgte opfordres til at oplys og dokumentere, hvilke medarbejdere i Tårnby Kommunes Brandvæsen, der er med i opgørelsen i bilag B og oplyse og dokumentere, om sagsøgers ekstravagter, under øvrige ansattes ferie og sygdom er medtaget i grundlaget for opgørelsen.

Sagsøgte opfordres til at kontakte Steffen Hinze og Karsten Pedersen for at få bekræftet, at sagsøgerens brok opstod under løft af en eng i forbindelse med udførelsen af arbejde for sagsøgeren.

Sagsøgte opfordres til at bekræfte, at alle medarbejder på Tårnby Brandvæsen har en postkasse, hvor intern post kan lægges uden at indholdet af posten umiddelbart kommer til andres kundskab.

Sagsøgte opfordres til at dokumentere, at Karsten Pedersen, eller andre tidligere deltidsansatte brandfolk - som betingelse for overførsel af anciennitet fra deltidsansættelse - har indleveret særskilt skriftlig ansøgning herom.

Disse provokationer er kun i meget begrænset omfang søgt opfyldt i sagsøgtes duplik af 26. juni 2012, hvilket bør tillægges processuel skadevirkning.

”Således at sagsøgerens opfattelse af sagen lægges til grund ved sagens afgørelse."

Tårnby Kommune har i påstandsdokument af27. juli 2012 anført følgende: Til støtte for de nedlagte påstande i relation til sagsøgers påstand gøres det gældende,

 

at xxxxx i 2008 og 2009 havde et højt sygefravær som følge af flere forskellige sygdomme,

at det høje sygefravær gjorde Tårnby Brandvæsen og de øvrige medarbejdere betænkelige ved, om xxxxx kunne udføre sit arbejde, selv når han ikke var sygemeldt,

at dette udgør et problem henset til Tårnby Brandvæsens arbejdsopgaver, idet den gensidige tillid er ganske central- navnlig i tilfælde af brandbekæmpelse, at fraværet desuden medførte, at de øvrige medarbejdere i Tårnby Brandvæsen måtte overtage en lang række af xxxxxx vagter, at fraværet dermed medførte en indskrænkning i de øvrige medarbejderes frihed på grund af blandt andet pålæg om overarbejde, manglende mulighed for afspadsering og manglende frihed til uddannelse,

at fraværet ydermere resulterede i ekstra omkostninger i form af over­ arbejdsbetaling til de medarbejdere, der skulle dække xxxxx Nordins vagter,

at de negative konsekvenser af xxxxx sygefravær således var ganske store,

at der i lyset af de forskellige sygdomme og det høje sygefravær ikke var en tro på, at xxxx fravær på kort eller lang sigt ville blive normalt, ligesom en omplacering ikke var mulig, og at afskedigelsen at xxxxxx på den baggrund var rimelig, samt

at afskedigelsen under alle omstændigheder ikke er udtryk for en så grov krænkelse af sagsøgers frihed, fred, ære eller person, at afskedigelsen i sig selv kan udløse en godtgørelse for tort efter erstatnings ansvarslovens § 26.

Det gøres videre gældende,

at der gælder en i forhold til tjenestemænd i udgangspunktet materiel fri adgang til afskedigelse,

at erstatningsansvarslovens § 26 ikke beskytter arbejdstagere mod urimelige afskedigelser,

at erstatningsansvarslovens § 26 derfor ikke kan anvendes til at over­ føre funktionærlovens regler - herunder funktionærlovens § 2 a og 2 b- til ikke-funktionærer,

at funktionærlovens§§ 2 a og 2 b desuden ikke er almengyldige bestemmelser og derfor alene finder anvendelse inden for funktionær­ lovens område, hvorfor de ikke gælder for tjenestemænd, hvortil kommer,

at xxxxxx via sin tjenestemandspension opnår et samlet vederlag efter ansættelsens afslutning, der er langt højere end de godtgørelser, han ville have kunnet opnå som fratrådt funktionær.

Derudover gøres det gældende,

at Tårnby Brandvæsens beredskabschefs, Henning Vestergaards, op­ hængning af orienteringsskrivelsen den 27. november 2009 var et almindeligt og rimeligt middel til at orientere medarbejderne om en påtænkt afskedigelse,

at orienteringsskrivelsen desuden ikke indeholdt nogen følsomme op­ lysninger, og

at orienteringen således ikke var en overtrædelse af nogen regel om tavshedspligt.

Selv hvis retten måtte finde, at Henning Vestergaard ved sine handlinger har handlet i strid med nogen regel om tavshedspligt, gøres det gældende,

at orienteringen ikke er udtryk for en så grov krænkelse af xxxxxs frihed, fred, ære eller person, at orienteringen i sig selv kan udløse en godtgørelse for tort efter erstatnings ansvarslovens § 26, og

at sagsøgte følgelig bør frifindes.

I relation til sagsøgers bemærkning om, at afslaget på at ansætte Dennis Nordin skal udløse en torts godtgørelse på kr., gøres det gældende,

at der ved afskedigelsen af xxxxxx blev lagt vægt på, at hans helbredstilstand ville udgøre et problem i alle kommunens stillinger,

at denne vurdering selvsagt måtte tillægges betydelig vægt i forbindelse med en afgørelse om, hvorvidt kommunen ønskede at ansætte Dennis Nordin i en anden stilling omkring l år efter hans fratræden,

at kommunen tilmed i kraft af de almindelige forvaltningsretlige reg­ ler har pligt til at vælge den medarbejder, der er bedst egnet til at bestride en opslået stilling og således også har pligt til at lægge vægt på kendskabet til medarbejderen fra tidligere ansættelsesforhold - herunder navnlig når dette tidligere ansættelsesforhold ikke ligger langt tilbage,

at der i den forbindelse erindres om, at xxxxxs sygefravær al­ lerede havde påført kommunen betydelige udgifter til blandt andet overarbejdsbetaling og pension i forbindelse med xxxxxs fratræden,

at xxxxxxxs sygefravær også havde haft negative konsekvenser i øvrigt, eksempelvis i form af mindre afspadsering og efteruddannelse for kollegerne, og

at der i øvrigt ikke er truffet en generel beslutning om, at xxxxx ikke på noget tidspunkt kan søge og opnå ansættelse i Tårnby Kommune.

Sagsøger henviser i sit processkrift af 13. september 2011 og i sit påstands­ dokument til U1991.973H. Sagen vedrørte en præst, der uberettiget blev afskediget i medfør af tjenestemandslovens § 24 på grund at samarbejdsvanskeligheder og tjenesteforsømmelse. Det forhold, at præsten blev afskediget efter § 24, havde som konsekvens, at præsten ikke fik aktuel egenpension (altså pension fra opsigelsestidspunktet). Kirkeministeriet meddelte endvidere præsten, at han ikke ville kunne opnå ansættelse noget sted i hele den danske folkekirke.

I landsrettens dom konstateres det, at tjenesteforsømmelsen reelt skyldtes sygdom. Og i Højesteret var dette for så vidt ubestridt. Højesterets konklusion var på den baggrund, at afskedigelsen kunne være sket diskretionært i medfør af lovens § 28 eller 43- og således med aktuel egenpension­ men at afskedigelsen i medfør af§ 24 var uberettiget.

Kirkeministeriets afgørelse var således uberettiget.

kirkeministeriets afgørelse om, at præsten ikke på noget tidspunkt skulle opnå ansættelse i den danske folkekirke, blev som følge heraf ligeledes erklæret ugyldig, idet afgørelsen byggede på et forkert grundlag. Højesteret fandt på den baggrund, at afgørelsen "indebar et alvorligt indgreb", der berettigede præsten til en godtgørelse.

Det gøres herefter gældende,

at xxxxxx- modsat præsten i U1991.973H- blev diskretionært afskediget med aktuel egenpension,

at det forhold, at Tårnby Kommune i forbindelse med vurderingen af xxxxxs kompetencer i relation til en konkret ledig stilling har lagt vægt på hans helbredsforhold, ikke betyder, at Tårnby Kommune generelt har truffet en beslutning om, at xxxxx aldrig kan få et arbejde i kommunen,

 

at der endvidere er markant forskel på at :Ia afslag på en stilling i en kommune og på at blive nægtet ansættelse inden for sit erhverv i hele landet resten af sit liv, og

at nærværende sag således på ingen måde kan sammenlignes med U1991.973H.

I forlængelse heraf gøres det gældende,

at et afslag på en stilling ikke kan udløse en godtgørelse efter erstatnings ansvarslovens § 26, medmindre afslaget er udtryk for en grov krænkelse af xxxxxxs frihed, fred, ære eller person,

at beslutningen om at undlade ansættelse at xxxxxx ikke var udtryk for en grov krænkelse at hans frihed, fred ære eller person, alt med den konsekvens,

at afslaget ikke kan føre til en godtgørelse efter erstatnings ansvarslovens § 26.

Såfremt retten alligevel mod forventning måtte finde, at xxxxx er berettiget til en godtgørelse, gøres det gældende,

at kommunens handlinger ikke tilnærmelsesvis er så grove, at de kan udløse en godtgørelse på kr.,

at en godtgørelse snarere skal fastsættes i størrelsesordenen 5.000 til 10.000 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand i relation til sagsøgers påstand 2 gøres det gældende,

at sagsøger har været ansat hos sagsøgte som tjenestemand fra l. oktober 1986 til 31. maj 20 l O,

at den samlede ansættelsestid som tjenestemand således har været på 23 år og 8 måneder,

at dette giver en pensionsalder på 23 år,

at sagsøgers toårige deltidsansættelse ikke ændrer herpå, og at sagsøgte følgelig skal frifindes.

Det gøres videre gældende,

at der ikke hverken i Tårnby Kommune eller generelt er fast praksis for, at deltidsansættelse medregnes med 50% ved beregning at pensionsalderen,

at xxxxxx da heller ikke har ført bevis og ej heller sandsynlig gjort, at dette skulle være tilfældet, at bestemmelser om løn og øvrige ansættelsesvilkår ifølge kommune­ styrelseslovens § 67 skal godkendes at Kommunernes Lønnings­ nævn, før disse er gyldige,

at Tårnby Kommune aldrig har fået godkendt en praksis som påstået af klager, ligesom hjemlen hertil ikke kan findes andetsteds, hvor­ for en praksis som påstået af klager ville skulle tilsidesættes som u­ gyldig, og at Tårnby Kommune så meget desto mindre kan blive pålagt at følge en sådan ulovlig- og i øvrigt ikke eksisterende praksis ved dom.

Sagsøger har i påstands dokumentet, gentaget en række provokationer.

I relation til de i påstandsdokumentet nummererede provokationer l og 2 bemærkes, at provokationerne allerede til dels er opfyldt at sagsøger selv, jf. de som bilag 42-45 fremlagte bilag. Endvidere ønsker sagsøger, at Tårnby Kommune skal dokumentere sygdomsperioderne for de ansatte, der indgår i bilag B. Tårnby Kommune ønsker imidlertid ikke at fremlægge disse oplysninger. Årsagen hertil er, at sagsøger i nærværende sag samtidig påstår, at fremlæggelse af sådanne oplysninger skal udløse en torts godtgørelse på kr.

Det gøres på den baggrund gældende,

at den delvist manglende opfyldelse af provokationerne ikke skal til­ lægges processuel skadevirkning.

I relation til den i påstandsdokumentet nummererede provokation 3 bemærkes, at sagsøger med sin provokation ønsker menige medarbejderes lægelige vurdering af xxxxs helbredsforhold. Noget sådant er helt uden relevans for sagen, og sagsøger har da heller ikke oplyst, på hvilken måde de menige medarbejderes lægelige vurdering skulle være af relevans for sagen.

Det bemærkes endvidere, at sagsøger selv kunne have indhentet de pågældende medarbejderes udtalelser eller indkaldt dem som vidner. Noget sagsøger ikke har gjort.

Ydermere bemærkes, at sagsøger med provokationen ønsker at påvise, at xxxxxxs pådragelse af navlebrok skyldes en arbejdsskade. Sagsøger har imidlertid ikke oplyst, hvorfor dette skulle have relevans for vurderingen af nærværende sag.

Det gøres herefter gældende,

at den manglende opfyldelse af provokationen ikke skal tillægges proces’ skadevirkning.

I relation til den i påstandsdokumentet nummererede provokationer 4 og 5 bemærkes, at disse er opfyldt, hvorfor det savner mening, at disse er gentaget i sagsøgers påstandsdokument"

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse.

Efter bevisførelsen finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Tårnby Kommunes skøn, hvorefter kommunen har vurderet, at det har været nødvendigt at afskedige xxxxxx af hensyn til driften på grund af højt fravær og manglende tillid til, at xxxxxxs almene helbredstilstand ville forbedres. Det bemærkes, at kommunen efter Helle Poulsens forklaring har inddraget alle foreliggende helbredsmæssige oplysninger i grundlaget for afgørelsen. Afskedigelsen af xxxxxx kan herefter ikke føre til tilkendelse af en torts godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, allerede fordi der ikke foreligger et retsstridigt forhold.

 

Efter bevisførelsen finder retten det endvidere ikke godtgjort, at der i Tårnby Kommune var truffet en generel beslutning om, at xxxxxxx ikke kunne få ansættelse i kommunen, hvorfor heller ikke dette forhold kan føre til tilkendelse af torts godtgørelse.

Det opslag, som Henning Vestergaard opsatte den 27. november 2009, indeholdt ikke konkrete helbredsmæssige oplysninger, men alene en oplysning om, at økonomiudvalget havde besluttet at indlede afskedigelsessag mod xxxxxx på grund af stort sygefravær. Det er ubestridt, at xxxxxs kolleger havde en berettiget interesse i at blive orienteret om, at afskedigelses sagen var blevet indledt. Opslaget blev opsat på et sted, hvortil der ikke er almindelig offentlig adgang, men kun lejlighedsvis kommer grupper af børnehavebørn og personer, der skal på kursus i førstehjælp. På denne baggrund finder Retten , at det opslag, som Henning Vestergaard opsatte, ikke udgjorde en retsstridig krænkelse af xxxxxxx som anført i erstatnings ansvarslovens§ 26.

Tårnby Kommunes påstand om frifindelse for xxxxxxs betalings påstand tages herefter til følge.

 

Efter bevisførelsen finder retten det ikke godtgjort, at der skulle eksistere en fast og lovlig praksis for at lade deltidsansættelse indgå i beregningen ved opgørelse af pensionsalder, hvorfor Tårnby Kommunes frifindelsespåstand over for Dennis Nordins anerkendelsespåstand tages til følge.

 

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet ret­ ten kan oplyse, at der er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 50.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

Thi kendes for ret:

Tårnby Kommune frifindes.

Chaufførernes Fagforening som mandatar for xxxxx skal betale sagens omkostninger til Tårnby Kommune med 50.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

 

Grethe Jørgensen dommer

Købehavn den 12. september 2012

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE